GRADUATION SUMMER 2020
Ann-Sophie Amalie Wæhrens Pedersen
GRADUATION PROJECT:
ET FORANDERLIGT LANDSKAB
PROGRAMME:
Studio 1A: Urban Design / Landscape Architecture
CONTACT:
+45 31122728
annsophie-awp@live.dk
annsophieawp
1 | Bidrage til diskussionen om hvad definerer en dansk nationalpark.
2 | Fremhæve det transformeret og menneskeskabte landskab.
3 | Naturen skal styrkes og have plads til at transformere sig frit.
4 | Arkitektoniske elementer nedlægges i landskabet.
De har til hensigt at styrke landskabets transformation
og dens narrativ.
5 | Skabe en sammenhængende fortælling.
Afgangsprojektet ønsker
at gøre plads til naturens
TRANSFORMATION og
dens NARRATIV på tværs
af forskellige skalatrin.
TRANSFORMATIONEN
ER MÅLET.
De foreslåede nye arki-
tektoniske elementer er
VÆRKTØJER og
transformationens ØJE.
ET FORANDERLIGT LANDSKAB
I en verden hvor menneskets kraft er så stor, at den kan påvirke og skubbe til naturlige kræfter både på lokalt og globalt plan, sidder vi med evnen til at ændre og transformere vores landskaber. Vi transformerer ved at grave dybe lejer for, at finde det kul der kan sikre os varme. Vi transformerer og fjerner uønsket vækst på klitterne i Thy, for at sikre og opretholde det ideelle romantiserede statiske billede af naturen. Pladsen til naturens frie transformation er ikke stor.
Brunkulsindustrien er et af de tydelige spor, som vi mennesker har gjort i vores landskab. Søby Brunkulslejer er et af disse spor. Søby Brunkulslejer er udpeget til at være en del af den sjette nationalpark, Nationalpark Skjern Å. I kontrast til de andre nationalparker er flere af de udpeget områder i Nationalpark Skjern Å menneskelige transformeret.
Afgangsprojektet bidrager til forståelse af Nationalpark Skjern Å´s rolle som formidlere af det danske landskab, de transformationer det har undergået og den særlige menneskelige, Antropocæne natur, der er opstået i dem. Projektet indskriver sig i Nationalpark Skjern Å og bidrager derved til diskussionen om hvad en nationalpark i Danmark også kan være: Et vindue til verden og besøgende, der viser hvordan vi har transformeret det danske landskab og hvordan den transformation kan bidrage til udvikling af ny natur, der ikke baserer sig på et romantiserede natursyn.
Projektet har fokus på, at gøre plads til naturens frie transformation, i et Antropocænt landskab, hvor naturens narrativ får lov til at udvikle sig i dialog med sporene efter menneskets transformation af landskabet. Undersøgelsen og projektforslaget af landskabet i Søby understreger de potentialer, der er forbundet med et foranderligt transformerende landskab. Den menneskelig transformation er tydelig at se i Søby, der ligger derfor en vigtighed i, at vise den transformation og de evner naturen besidder i kraft af den menneskelige indgriben.
Projektet bidrager med en diskussion om den formidlingen der foregår i de danske nationalparker, ved at nedlægge arkitektoniske elementer, i landskabets fire rum (heden-, sandets-, træets- og vandets rum), der fungerer som værktøjer og øje for naturens transformation.
NATIONALPARK SKJERN Å
DE DANSKE NATIONALPARKER
De danske nationalparker har bl.a. til formål at repræsentere danske naturtyper. Der er tale om en omfattende naturgenopretning og naturpleje, for at bevare og skabe det ideelle billede af hvad en nationalpark er. I mødet med de danske nationalparker mødes de besøgende af en række infotavler, piktogramskilte og stier. Afgangsprojektet ønsker, at sætte spørgsmålstegn ved denne type for formidling.
NATIONALPARK SKJERN Å
Nationalpark Skjern Å står i skarp kontrast til de øvrige nationalparker, da den omfatter områder, der fortæller historien om, hvem vi er, hvordan vi har brugt og transformeret naturen, hvilken indflydelse vi har haft på naturen, og hvordan naturen har været forudsætning for det liv, der har været levet.
NATIONALPARK SKJERN Å | TRANSFORMATION
Flere af områderne i udpegningen af Nationalpark Skjern Å, bærer præg af menneskelig transformerede landskaber. Den menneskelige indgreben har ført til den nuværende natur, samt alt livet, både stort og småt.
SITUATIONSPLAN
Søby Brunkulslejer indskriver sig i en større fortælling med flere eksisterende fysiske koblinger til Nationalpark Skjern Å.
LANDSKABETS RUM
INDDELING AF LANDSKABET
Landskabet inddeles i fire landskabelige rum. De landskabelige rum repræsenterer en visuel tidslinje, der bevidner om de transformationer landskabet har gennemgået.
VISUEL TIDSLINJE
SØBY BRUNKULSLEJER
Før brunkulsindustrien lå Søby området på den flade hedeslette. I dag er området et kuperet terræn med sandtipper, hvor den flade hedeslette stadig anes og væver sig igennem landskabet.
VISION
HOVEDGREB
Nyt stisystem anlægges. Nuværende plantager bevares på kulturhistorisk og naturformidlings grundlag. Nuværende statsejet skov, og dele af plantagerne, overgår til urørt skov. Sandet- og hedens rum holdes frie for uønsket vækst for at bevare de kulturelle og historiske værdier. Arkitektoniske elementer placeres i landskabet for, at synliggøre landskabets transformation og narrativ. Nationalpark Skjern Å skal give et nyt syn på en dansk nationalpark. Søby Brunkulslejer skal være forsøget og porten i denne ændringen.
HELHEDSPLAN
Landskabet er en variation af forskellige naturtyper og landskabes rum, men som formår at væve sig ind og ud af hinanden. Tværs igennem området går Brunkulsvej, som rummer de eksisterende fysiske koblinger. De arkitektoniske elementer ses placeret i landskabet.
DESIGNGREB
ARKITEKTONISKE ELEMENTER
De arkitektoniske elementer er klare i deres formsprog, med cirklen og linjen som deres geometri. Elementerne er taget fra den kunstneriske verden, og fungerer som værktøjer og transformationens øje.
STIEN
Et nyt stiforløb bliver skabt. Stien er inddelt i to hierarkier: hovedstien og rummets sti.
HEDENS RUM
HEDENS RUM
COLLAGE
PLAN
På toppen af en bakketop i hedens rum, er en rund halv transparent flade placeret. Fladen giver plads til, at den vilde hede bevoksning, med dens mosaik af farver kan vokse op igennem, og langsomt transformere fladen. Fladens placering skaber et 360 graders overblik over det åbne flade landskab. Fladens udformning indikerer retninger, retningerne peger ud i hedens rum, og viser hvor blikket kan lade sig hvile samt visuelt forbinde hedens rum.
REJST PLAN
Stien er placeret ved foden af bakketoppen, dermed bliver fladen en markør man skal finde op til.
SNIT | TRANSFORMATION
Igennen årene vil den vilde hede-bevoksning overtage fladen.
SNIT | DETALJE
SANDETS RUM
SANDETS RUM
COLLAGE
PLAN
Det kuperet terræn står højt i sandets rum. Midt i sandets rum er flader af cortenstål placeret. Fladerne følger landskabets kontur, og indikerer hvilken retning kroppen skal bevæge sig. I fremtiden vil fladerne blive påvirket af sandets evner til at flyve og bevæge sig. Sandet vil læne sig op ad fladerne, og danne nye former og konturer i landskabet, men fladerne vil stå som stabile markører og vidne om den transformation landskabet har gennemgået.
REJST PLAN
Stien er placeret langs med fladerne, dermed vil man føle på egen krop landskabets kontur.
SNIT | TRANSFORMATION
Igennem årene vil sandets terræn ændre sig. Til tider vil fladerne stå synligt i landskabet, andre gang vil de næste være usynlige.
SNIT | DETALJE
TRÆETS RUM
TRÆETS RUM
COLLAGE
PLAN
Inde i den urørte skov er cirkelrum placeret. Cirkelrummene fremhæver og synliggøre træets vertikale linjer, trækronerne samt de rum træerne har skabt igennem tiden. Cirkelrummene vil i fremtiden blive fyldt med træer, her vil cirkelrummene stå som markører for den transformation træets rum har gennemgået; fra åbne rum til tæt urørt skov.
REJST PLAN
Stien går igennem cirkelrummene. Kroppen vil bevæge sig fra en tæt urørt skov hvor man kan se under trækronerne, til at stå i et cirkelrum fyldt med træer, hvor ens blik kan finde vej op igennem trækronerne, op til den lyseblå himmel.
SNIT | TRANSFORMATION
Udviklingen fra skovdriften ophører, til den urørte skov overtager cirkelrummene, vil tage flere årtier.
SNIT | DETALJE
VANDETS RUM
VANDETS RUM
COLLAGE
PLAN
Midt i den okkerfarvet sø placeres en sandhøj. Højen synliggøre vandets store skala, farve, evne til at skjule, indtage og forme. Højen vil i fremtiden påvirkes og vidne om vandets transformation.
REJST PLAN
Ved kanten af højen er stien placeret, her vil sti og høj mødes og kroppen vil bevæge sig fra stien op på højen. Her vil kroppen bevæge sig rundt på den cirkulære høj, og omfavnes af den okkerfarvet sø på begge sider.
SNIT | TRANSFORMATION
I fremtiden vil man opleve stigende vandstand. Snittene tager udgangspunkt i tilfælde af ekstremregn, og illustrerer hvordan vandet til tider vil skjule sandhøjen.
