Benedicte Oredson Krone

GRADUATION SUMMER 2020

GRADUATION PROJECT:

Integrering af ingeniøren i arkitekturen

PROGRAMME:

Studio 2C: Building Culture and Tectonics

Kontakt:

Mail: BenedicteKrone@outlook.com Mobil: 42247775

PROJECT DESCRIPTION

Målet med afgangsprojektet er metodisk at afdække hvornår ingeniørkundskaberne integreres i arkitekturen mest gavnligt for arkitekturen. De gnidninger der opstår i det tværfaglige arbejde mellem fagene, skal accepteres som en del af arkitekturen, og herefter masseres til at kunne flettes sammen med arkitektens arkitektur. Den sejlsportscamp som skal tegnes i afgangsprojektet, er med andre ord et eksperimentarie for hvor i den kreative proces de forskellige ingeniørfag skal indsættes, og ikke et mål i sig selv. Tilgangen til opgaven, er først at tegne en sejlsportscamp op i Lundeborg, der understøtter de manglende faciliteter som Oure sports højskole mangler til deres sejlsportslinje. Dernæst skal den færdigt skitserede bygning diskuteres med ingeniører indenfor konstruktion, ventilation og dagslys, hvorfra det er muligt at se hvordan arkitekturen påvirkes hvis ingeniørfagene først introduceres efter projektet, er ”afsluttet”. Herefter begynder opgavens rigtige problemstilling, hvor resultaterne fra sparringen med ingeniørerne sættes ind flere steder i den tidligere skitseringsproces, hvorefter projektet gentegnes gentagende gange med udgangspunkt i disse nedslag. Herfra vil en række resultater stå frem, der illustrere udfaldet fra forskellige tilgange til integrering af ingeniørfagene i arkitekturen. Disse resultater vil igen efterbehandles ved at gentegne sejlsportsklubben flere gange, med strategisk indsætning af ingeniørfagene ud fra de tidligere resultater.

Metode for opgave

Ved projektets start blev interviews lavet med tre arkitekter fra praksis. Disse interviews har haft til formål at afklare hvordan og hvornår at ingeniørfagene kollidere med arkitekturen i den ’virkelige’ verden. Disse har klargjort at tværfaglige uoverensstemmelser opstår oftest med ingeniørfagene konstruktion, ventilation og dagslys. Dertil har de italesat at rum med store spænd, boliger, samt tekniktunge rum oftest er der hvor kontroverser opstår, hvorfor at en sejlsports camp er valgt som eksperimentarie for projektet.

Den proces opgaven har haft, er udformet efter en matrix opsætning. Det tager udgangspunkt i en sejlsports camp, som først er tegnet uden ingeniørers input. Derefter er bygningens site diskuteret med ingeniørerne, dernæst en diagrammatisk bygning, og til sidste en færdigt tegnede bygning. Dette har giver tre principper fra konstruktionsingeniøren, som bruges til at tegne bygningen tre gange ud fra hvert stadie. Ingeniørernes principper sættes ned på hvert stadie af den kreative proces tre gange, hvorefter hvert scenarie færdigtegnes. Der kommer derfra ni scenarier som kan bruges til en diskussion af hvornår hver ingeniørfag skal integreres i processen. Grunden til at ved hvert nedslag i den kreative proces tegnes tre scenarier, er for at kunne se tendenser, og derved bedre vide om det blot er et enkeltstående skitseforslag der peger på et udfald, eller om ting sker gentagende gange.

Udgangspunkt for arkitektur

Det har været vigtigt gennem denne proces at opnå en transparens i bygningen, således at dens volumen skærmer mindst muligt og samtidigt har en levende forbindelse til havnemiljøet som den skal tage del i der er nord for sitet. Dertil har en stærk forbindelse mellem bygningsdelen og bådhallen været højt prioriteret for at understregen bygningens funktion ved brug af hallen, og skabe en levende atmosfære med et godt overblik over livet i bygningen både for dem som bor der, og for gæster.

Ift placering af sejlsports campen, så er der adskille sejlsportsklubber rundt omkring i Danmark. Der findes dog kun større klubber med en mere professionel karakter i Århus og København, hvorfor sejlsports campen skal ligge langt fra disse. På Sydfyn ligger Oure høj-og friskole, som har flere linjer knyttet til sejlads, bl.a. af professionel karakter. Oure ligger dog fem kilometer fra vandet og har derfor ikke direkte adgang til Lundborg havn som de benytter og kun ringe faciliteter dernede. Lundeborg Havn huser dertil flere større sejlsports arrangementer årligt, og det kan derved argumenteres for at havnen har brug for faciliteter der understøtter professionel sejlads.

Bennes kort 1.2000000-placering af sejlklubber

Scenarier

Ser vi på disse ni scenarier, har vi øverst de scenarier hvor ingeniørfagene indsættes ved den færdige bygning, mellemst hvor ingeniørfagene indsættes ved den diagrammatiske bygning og nederst hvor de indsættes på sitet.

Det ses i arkitekturen hvordan at ingeniørerne og særligt konstruktionen ved de øverste scenarier alle har indflydelse på sammenspillet mellem bygningen og bådhallen. Scenariernes organisation minder en del om hinanden, og den oprindelige arkitektur bibeholdes.

Ved de midterste scenarier er der en væsentlig bedre forbindelse mellem bådhal og bygning, og der opnås en klar visuel forbindelse mellem dem. Organiseringen har ladet sig kraftigere påvirke af ingeniørfagene, og det ses bl.a. hvordan at teknikrummet har en mere central placering.

Modsat de to øverste rækker med scenarier, har nederste række hvor ingeniørerne starter processen bådhallen placeret mod syd, væk fra havnemiljøet mod nord. Der er en ringe visuel forbindelse mellem bådhal og bygning, som bl.a. det centrale teknikrum forsager. Bygningen er delt i to efter ingeniørernes principper der skal et tomrum der kan frygtes, vil have en lidt forladt følelses mellem de to bygningskroppe. Da bådhallen skygger for sollys dertil.

Ud fra disse diagrammer fås et indblik i organiseringen af de forskellige scenarier samt et overblik over ingeniørernes påvirkning. Det øverste højre diagram i hver gruppe illustrerer flow, oplevelser og zoneinddeling, den øverste venstre ingeniørfagene og det nederste forhold til kontekst. Tages der først fast i oplevelsesdiagrammerne ses det hvordan der ved de to øverste rækker er stort set samme flow, uagtet om ingeniørfagene integreres ved den diagrammatiske bygning eller ved den færdige bygning. Forskellen på de to skal ses i oplevelserne hvor det indre sammenspil ikke står stærkt ved øverste række. Ved nederste række er et dårligere flow i bygningen, imens at oplevelserne ikke er ideelle. Ses der imens på ingeniørdiagrammerne, så fremstår de nederste og midterste ret ens i mængden af ventilationsrør der derved lader arkitekturen stå mere upåvirket tilbage og giver bedre mulighed for fx at have højt til loftet og undgå for mange synlige installationer.

Det nederste diagram ved hver gruppe der forholder sig til konteksten, men også beskriver bygningens facader. Her ses hvordan at dagslys griber kraftigt fat i facaderne ved de to nederste rækker, og derved overtager det arkitektoniske udtryk. Dette er i og for sig ikke nødvendigvis dårligt, men eftersom der samlet set er mindre harmoni i facaderne, som fremstår stejlere, er dette ikke at foretrække.

Resultat

Den ønskede tilgangsvinkel kommer fra ud disse iagttagelser derved til at fremstå således, at arkitekten placere bygningen på sitet og orientere den ift verdenshjørnerne. Mens bygningens rum masseret på plads, introduceres konstruktion og ventilation. Ud fra iagttagelserne vil dette give en bygning med bedre interne forbindelser samt mindske indflydelsen og mængden af store ventilationsrør. Dagslys indsættes først til sidst, for ikke at lade dette tage et stort aftryk på bygningen.

Bygningen ud fra metoden ses her.

Stueetagen har en forbindelse til den sydlige ankomst til sitet hvor man kommer på fod hvor volumen sænker sig ned for at møde folk ved deres ankomst til havnen. Dertil er der en glidende overgang fra slebestedet hvor bådene tages op, og til bådhallen. Bådhallen indgår i miljøet nord for bygningen, ved at have en åben glasfacade, der bl.a. vil indgå som en del af oplevelsen for de gæster der spiser ude ved spisestederne her og her. Inde i bygningen har vi indgangene et klart gennemsyn der støtter op om bygningens transparente princip, på samme måde som loungeområdet her

På snittet ses ligeledes hvordan at det øverste fællesrum er tæt forbundet med bådhallen, og bygningens transparente indre står frem, hvor der bl.a. ses hvordan at man ved brug af trappen siger op i en åben forbindelse til hallen.

Ved bygningens sydfacade som vises her, illustreres, ligesom på modellen hvordan at facaden flere spring er med til at bryde facaden ned. Dertil ses det hvordan at køkken og møderum er hævet op, der giver større privathed.

Opsummering

Til opsummering på dette projekt ser vi derved at der ved først at lade ingeniørerne komme på banen til slut, er en bygning der internt lader sig påvirke negativ af integrationen ved dårligere visuelle forbindelser mellem bygning og bådhal. Integreres ingeniørerne i den diagrammatiske bygning, fås et resultat med fine interne forbindelser, hvor facaderne og bygningens udtryk fremstår stejlere. Sammenspillet mellem de to bygningskroppe fungerer dog mere ideelt, og konstruktionen flyder mere naturligt sammen med arkitekturen. Starter ingeniørerne processen, så overtager de udtrykket for bygningen, der modsat de andre drejes 180 grader. Her bliver ingeniørkundskaberne så at sige vægtet højere end arkitekturen, hvilket udmunder i en bygning der hverken fungere godt internt, eller tilpasser sig til konteksten. Sidste perspektiv viser en bygning der er tegnet ud fra metoden hvor arkitekten placere bygningen på sitet, konstruktion og ventilation bliver introduceret mens bygningen er diagrammatisk og først ved den færdige bygning, kommer dagslys på banen. At dagslys først introduceres til sidst, overlader facaden til arkitekten. Ingeniøren vil vel at mærke kommentere arkitekturen efterfølgende, hvilket selvfølgeligt vil påvirke den

Perspektivering

Som nævnt i starten af fremlæggelsen, er intentionen at undersøge hvornår i den skitserende proces det giver bedst mening at integrere ingeniørerne, for at give de bedste præmisser for arkitekturen.

Skal man tænke projektet længere, med henblik på hvordan at det kan overføres til den virkelige verden vil det af gode grunde selvfølgeligt ikke være mulige 1:1 at opstille samme proces i praksis, grundet økonomi og tid. Ved projekter i lignende skala, kan metoden dog til dels bruges ved at have et kort møde med ingeniører, inden at formgivningen starter, og dog efter siteanalyse. Herfra vil man kunne gå videre men ingeniørernes input, og skulle de komme til at spænde ben for den kreativ proces, kan man vælge at lægge dem fra sig igen, vel vidende, at bygningen uanset på et senere stadie vil skulle gennemgås med ingeniørerne alligevel, og på den måde over tid danne erfaring i praksis om dette er en gavnlig øvelse. Om dette vil være en gavnelig fremgangsmåde i praksis, eller om det vil svække arbejdsprocessen, er det selvfølgeligt ikke til at vide med sikkerhed, særligt da det uden tvivl i høj grad vil afhænge af de enkelte arkitekter og ingeniører der mødes. Det kan antages at de negative erfaringer som de tre arkitekter der blev interviewet i projektets start, oplever hvor ingeniører til tider introducere elementer som slår projektet tilbage, sjældnere vil ske, da man tidligere vil have en fornemmelse af hvor i projektet at ingeniørerne ser vanskeligheder. Det kan altså antages de disse vanskeligheder vil være nemmere at overkomme, da arkitekten får at større føling med dem, og det flette dem ind efter arkitekturen, der fremstår ’blød nok’ til at lade det smelte ind.