GRADUATION VINTER 2020
Daniel Seyed Jebraili
GRADUATION PROJECT:
Bag muren – Transformation af en boligtypologi i Tehran
PROGRAMME:
Studio 1C: Transformation
CONTACT:
+45 5151 2413
d.s.jebraili@gmail.com
jebraili
PROJEKTBESKRIVELSE
Dette afgangsprojekt har, som titlen antyder, sit afsæt i den iranske hovedstad Tehran. Projektet arbejder helt konkret med en transformation af to eksisterende enfamiliehuse, i det sydlige Tehran, med et program bestående af små studieboliger tilknyttet et tehus og en sexklinik.
Projektet er først og fremmest en reaktion på den voldsomme byfornyelse, Tehran oplever i dag. Det er min opfattelse, at der er to overordnede problematikker ved den nuværende udvikling.
Den ene af dem er, at de nye bebyggelser sker meget hurtigt og ofte uden tanke for stedet. Den samme generisk, vestligt inspirerede boligblok bliver bygget i alle Tehrans distrikter, og resultatet bliver en fremmedgørelse overfor dem, der bor i de respektive kvarterer. Dette projekt skal derfor ses som en kommentar til den eksisterende udvikling, og ønsket er gennem en transformation at komme med et alternativ, der istedet kan medbringe nye lag og dermed nye associationer til et kvarter, hvis minder, historier og fælles referencer, gode som dårlige, risikerer at gå helt tabt.
Den anden problemstilling ved udviklingen er helt essentiel for udformingen af dette projekt. I takt med at de nye boligblokke skyder op, så mister indbyggerne flere og flere vigtige rum i byen. Tehrans offentlige rum er yderst kontrolleret og alt fra moral, opførelse, samtaler og påklædning kan risikere at støde de forkerte. Men bag de gamle boligers høje mure og tagterrasser hævet over gaden leves livet frit og det private hjem optager alle de mange semi-offentlige funktioner, der ikke kan eksistere i den kontrollerede by. Men netop gårdrummet og tagterrassen er ikke en del af de nye boligblokkes typologi. Derfor arbejder projektet aktivt med at indarbejde og gentolke disse vigtig elementer for at danne (fri)rum, for at de mere skjulte og semi-offentlige aktiviteter kan opstå – såsom en sexklinik.
Tehran set mod syd
Flere traditionelle persiske byggeskikke og teknikker er gennem processen blevet studeret, men især vindtårnet er endt med at blive en vigtig og integreret del af projektet – både ud fra et miljømæssigt perspektiv, men også som et vigtigt sammenbindende og formgivende ellement
Det traditionelle vindtårn er en flere hundrede år gammel teknik, der groft set fungerer som nutidens aircondition. Det er kendt, at nutidens klimaanlæg er en af de helt store klimasyndere og i takt med at levestandarden stiger, så stiger antallet af klimaanlæg også. Det er her, at det bliver relevant at undersøge muligheden for at inkorporere denne gamle teknik i ny arkitektur. For modsat nutidens klimaanlæg så fungerer det traditionelle vindtårn helt uden tilførelse af energi. Derudover er vindtårnets materiale, traditionelt set og i dette projekt, af ubrændte lersten. Materialet har i sig selv en masse iboende kvaliteter. Da leret findes lokalt og ikke er brændt, er det i sig selv et bæredygtigt produkt. Derudover optager det varmen, lagrer den i løbet af dagen, og frigiver den så i løbet af natten i langt højere grad end brændte tegl.
Registreringer af de eksisterende enfamiliehuse
Da projektet indskriver sig i Tehrans urbane grid, er det derfor også oplagt at tænke det videre i en større skala. Derved bliver de mikroklimatiske forhold i gårdrummet optimeret, men vigtigst af alt bliver det indre gårdrum forstærket og murene mod den kontrollerede by gjort længere. Dermed vil graden af beskyttese også blive forstærket, og forbindelser og passager på tværs kan blive skabt.
