GRADUATION VINTER 2020
Mellem Lystskov og ‘Lysthavn’ – en områdefornyelse af det bynære nordlige kystlandskab i Aarhus
Studio 1A: Bydesign / landskabsarkitektur
+45 4261 2632
Josefinehald@gmail.com
josefinehaldegeskov
Aarhus
Selvom Aarhus kan synes lille, skal man ikke være i tvivl om, at byen er i hastig udvikling. Som så mange andre storbyer vokser Aarhus med tusindvis af borgere hvert år. Faktisk forventes Aarhus i de kommende år at vokse med hele 5.000 nye borgere om året.
En sådan byudvikling betyder et større behov for en god by og derfor bliver kvaliteten og nærheden til byens grønne områder enormt vigtige. Der er kamp om pladsen i byerne og det betyder desværre ofte at adgangen til de grønne områder bliver forværret og derfor bliver det helt afgørende at bevare og synliggøre den natur og det landskab som byen allerede har.
Man har forværret kontakten og adgangen til naturen mellem Østbanetorvet og Riis Skov, men det er ikke første gang vi i Aarhus har mistet naturen til en hastig udvikling. Åboulevarden som rummer en stor del af Aarhus’ identitet er et godt eksempel på hvordan vigtige rekreative byrum kan gå tabt. I 55 år var åen overdækket indtil man i slut 80’erne for alvor indså, at det var en fejl og besluttede at fritlægge den igen med visionen om et levende og rekreativt bymiljø.
Jeg håber, at afgangsprojektet vil åbne diskussion og tanker omkring hvad vi giver plads i byerne og hvordan. Hvordan vi skaber sammenhænge og hvordan vi bevarer vores og byens fælles fortællinger nu og i fremtiden.
Visionen for projektet er med et overordnet arkitektonisk og landskabeligt greb at styrke og understøtte byens helhedsplaner og rekreative hovedstrukturer. Det er intentionen, at fremhæve områdets helt særlige potentiale for at skabe og styrke en både social, rekreativ og synlig sammenhæng for byen.
Med det hastigt voksende byggede miljø på byens havneområder er der stort behov for mere plads til bynatur. Sammenhængende grønne strukturer kan skabe gode muligheder for at byen kan tilpasse sig klimaet, styrke biodiversiteten, sikre rekreative adgangsmuligheder, mindske luftforureningen, og skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt byliv med høj livskvalitet.
Området mellem Skovvejen og Fiskerivej rummer et helt særligt potentiale for byen. Den helt unikke placering mellem skov, bugt og by peger på at området bør udvikles med respekt og nænsomhed over for disse kvaliteter. Området kiler sig ind langs havnens bagside og havets åbne rum og ligger sig i forlængelse af Nordre Kirkegård og Riis Skov, som begge indgår i kommunens hovedidé om byens grønne ringe og den langsgående rekreative rute mellem skovene i nord og syd.
Området mellem Lystskov og ’Lysthavn’ ville herved kunne ikke mindst sammenknytte de rekreative landskaber og byrum, men også skabe og fremhæve et nyt rekreativt byrum i direkte forbindelse til kysten og havnens autentiske og særlige miljø.
Projektet er et landskabeligt byrums projekt, hvor det er intentionen at styrke Aarhus yderligere som en by ved vandet. Visionen for projektet er, at skabe sammenhæng mellem byens områder, dens rekreative landskaber og havnen, gennem tilgængelige og synlige rekreative byrum for alle.
Med det hastigt voksende byggede miljø på byens havneområder er der stort behov for mere plads til bynatur for således, at byen kan tilpasse sig fremtidens vejr, styrke biodiversiteten, mindske luftforureningen og til at skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt byliv
Det er intentionen at forbinde på både langs og tværs og derved fastholde og skabe rekreative, dynamiske byrum, som indbyder til ophold, bevægelse, møder mellem mennesker og som styrker områdernes særlige stedbundne identitet og relation til landskabet. Byrum som kan give os en særlig følelse af netop det sted vi befinder os.
Konceptet for projektet er helt overordnet set, at videreføre og sammenknytte byens rekreative grønne strukturer. De to grønne strukturer; den indre grønne ring og den langsgående rekreative rute krydser næsten hinanden på netop dette særlige sted, hvor byen møder kysten.
Projektets koncept består derfor i med havneparken at sammenflette de to strukturer og dermed binde en fin rekreativ sløjfe på den indre nordlige del af byens indre grønne ring. En sammenfletning der vil give byen et synligt rekreativt åndehul, som vil bringe kontakten til naturen tilbage til byen og styrke Aarhus som en by ved vandet.
Ved etablering af Havneparken bliver Østbanetorvet med stationen, torvet og Mejlborg markeret som et vigtigt urbant rum for byen. Det bliver et hængsel mellem det urbane og landskabelige rum og gør os bevidste om det særlige sted vi befinder os. Fra Østbanetorvet vil parken gradvist udvikle sig således, at jo længere man bevæger sig mod Riis Skov jo mere landskabeligt udformer parken og dens aktiviteter sig.
Intentionen med Havneparken er at skabe sammenhæng mellem byen og havnen gennem tilgængelige byrum for alle. Rekreative, dynamiske hverdagsrum som indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Men også byrum som skaber rekreative adgange til det bynære landskab og styrker de eksisterende forbindelser på langs og tværs.
Ved Østbanetorvet vil parken være både fysisk og visuelt i kontakt med landskabet, således at man allerede her fornemmer, at man opholder sig ved kysten nær skov og strand. Gradvist bevæger man sig fra by til park til skov og parkens faciliteter afspejles også heraf.
Fra indgangen til parken ved Østbanetorvet kan man fortsætte af en bred rekreativ sti til basketbanen og amfitrappen hvor sportslige aktiviteter kan udfolde sig i rekreative uforstyrrede omgivelser. Hvis man fortsætter af stien herfra, møder man Havnetorvet hvor man kan forsyne sig til sin gåtur gennem parken, havnen og langs vandet. Ligeledes er der her direkte forbindelse til havnestrøget, hvor fiskehandlerne sælger ud af friske fisk og skaldyr. Det er også på torvet at både havnetrappen og opholdsbakken møder parken. Altsammen skaber det et nyt samlingspunkt som lægger op til ophold, møder og aktivitet. Fortsætter man igen ad stien gennem parken kommer man igennem frugthaven, hvor man kan nyde duften, smagen og synet af de smukke frugttræer og herfra bevæger man sig videre gennem parkens aktive friluftsområde. Her er der offentlige toiletfaciliteter hvor man kan låse sin taske inde, fylde vandflasken, pumpe cyklen eller slå sig løs på legepladsen. Herfra er der direkte udsigt til lystbådehavnen og denne atmosfære vil være afspejlet i aktiviteterne på pladsen ved fx. leg med vand og sand. Efter et aktivt stop leder stien ud til havnen, hvorfra man kommer igennem træskibshavnen og herfra kan fortsætte af et nyt promenadeforløb som løber langs letbanens østlige side, således at man hele tiden har en skøn udsigt ud i bugten. Ligeledes er der sørget for at man kan tage et hvil på den tapeserede promenadekant og hvorfra man kan sidde og nyde udsigten. For enden af promenaden møder man hele byens badeanstalt Den Permanente og så kan man ellers tage turen tilbage, forsætte op igennem skoven eller videre til forstaden Risskov.
Er man cyklist og har fulgt den rekreative ’supercyeklsti’ har man passeret de helt samme oplevelser i parken lige indtil man når friluftspladsen hvorfra man fortsætter ligeud af den allerede eksisterende cykelsti på den vestlige siden af letbanen.
En sammenhængende brostensbelægning vil definere og skabe sammenhæng for havnen og desuden vil en linje i belægningen videreføres af kanalerne som i dag markerer byens gamle kystlinje.
Langs torvets facader sikres en aktiv komfortzone som vil understøtte tilgængelighed, udeservering, almindeligt forretningsliv og færden i aldeleshed. Fiskerivej vil herved omlægges til et inddragende, demokratisk rum hvor bløde og hårde trafikanter færdes på lige vilkår.
Havnetrappen vil forbinde byen med havnen og skabe direkte adgang til byens rekreative forbindelser.
Projektforløbet har været en refleksion over hvordan vi kan udvikle vores byer i dag så vi skaber en sund udvikling som sikrer kvalitet for byen og dens borgere i en tid hvor befolkningsvæksten stiger markant og klimaforandringerne er store.
Kvalitet og nærhed til grønne områder i byerne er vigtigt. Med det hastigt voksende byggede miljø i byerne er der stort behov for mere plads til bynatur, således at byerne kan tilpasse sig klimaforandringerne, styrke biodiversiteten og skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt byliv.
Det er et udfordring, at de store tanker og ambitioner for byen blevet glemt, når udviklingen går stærkt. Vi mister byens sammenhænge og fortællinger, når vi ikke husker at udvikle med fokus på helheden.
Jeg mener, at vi bør styrke og understøtte byens helhedsplaner og rekreative hovedstrukturer og herved skabe en udvikling som bevarer og fremhæver byens historiske, landskabelige og stedslige fortællinger – fordi netop disse fortællinger rummer byens identitet og minder os om at byen og vi har en fortid, nutid og fremtid.
Katrine Frostholm Ernst