GRADUATION VINTER 2020
Karoline Volder Østerby
GRADUATION PROJECT:
En blandt mange – Bygningstransformation i hospitalskvarteret på Frederiksberg
PROGRAMME:
Studio 1C: Transformation
CONTACT:
+45 6017 9303
karoline_volder@hotmail.com
EN BLANDT MANGE
Bygningstransformation i hospitalskvarteret på Frederiksberg.
Afgangsprojektet tager afsæt i en transformation af en gammel vaskeribygning beliggende på Frederiksberg Hospital.
Hospitalskvarteret gennemgår en stor forandring de kommende år. Dets funktioner og daglige liv afvikles og det efterlader et tomrum af funktionsløse bygninger. Som følge heraf vil den store grund stå overfor et massivt pres i fortætningsprocessen af byen. Projektet undersøger, hvordan den overflødige bygningsstruktur kan bygges videre på og tilføres nye programmer, der kan nære området og tilføje lag til dets historiefortælling.
Med dette projekt reprogrammeres og omdannes de eksisterende rammer omkring vaskeribygningen til et dagcenter for psykisk sårbare personer. Derudover tilføjes der på stedet et bofællesskab for husets brugere. Programmet har til formål at indgå i kvarterets omdannelse til en livlig bydel, hvor der udvikles initiativer og boliger for alle befolkningsgrupper. I huset laves også aktiviteter, der kan involvere andre beboere i kvarteret.
Med titlen ”en blandt mange” forstås derfor ikke kun, at transformationen af vaskeribygningen er en lille del af et stort udviklingsprojekt, men at byens nye kvarter har behov for programvariation samt arkitektoniske løsninger, der fremmer fællesskaber blandt mennesker. Projektet skaber plads til sårbarhed ved at synliggøre beboernes menneskelige ret til at indgå i meningsfulde fællesskaber på lige vilkår med andre.
Links
DAGCENTER OG BOFÆLLESSKAB
I Hospitalets vestlige ende mod villakvarterne, ligger vaskeriet placeret på kanten af byen. Bygningens program hænger sammen med skalaen i denne ende af kvarteret. Brugeren har brug for et sted, hvor der er trygt, roligt og omsorgsfuldt. Den eksisterende arkitektur har en lille skala, hvor brugeren kan få et tilhørsforhold i et isoleret, lokalt miljø, der på forhånd har en iboende identitet. Hospitalskvarteret er fysisk afgrænset. Det er til stor gavn for disse mennesker, at de kan bevæge sig ud i huset og rundt i et velkendt området, uden at skulle ud på den anden side i byen. Huset skal være en tryg base for beboerne, men samtidig kunne facilitere mødet med andre lokale.
Programmet har stor indvirkning på arkitekturen, da målgruppen har et særligt behov for ekstra omsorg. Den arkitektoniske ramme omfavner brugeren med lys, varme og nærvær. I husets rum arbejdes med hierarki af private- og fællesrum. Gradueringer af de offentlige og private zoner både inde og udenfor bygningen er styrende parametre igennem projektet. Transformationsprincipperne i bygningen skaber flydende overgangszoner, så en sårbar bruger har mulighed for at tage mod til at træde ud i et større og offentligt rum.
HOSPITALSKVARTERET I DAG
Hospitalskvarteret hæfter sig på byen ved at ligge mellem hovedårerne; Godthåbsvej og Nylandsvej, – fra byen i retning mod Vanløse og Nordre Fasanvej, som løber på tværs af byen mod Nordvest.
Ved ankomst til kvarteret gennem hovedporten fra Nordre Fasanvej sker et skala- og temposkift, hvor den menneskelige skala er allestedsnærværende i forhold til de høje bygninger på den anden side af vejen.
Bygningsstrukturen har udviklet sig i takt med nye behov og er derfor præget af tilføjelser, tilpasninger, udbygninger og ufærdige rammeprojekter. Kvarteret er en mellemting mellem de omkringliggende karrestrukturer og villakvarterer. Den er porøs, nærmest opløst. Dette har resulteret i bygninger med små knopskud og et komplekst og sammensat udtryk. I mellemrummene opstår interessante forløb og små udgaver af byrum med zoner af privat og offentlig karakter. Der er pladser, gader, fortove, kanthaver, opholdszoner, forsider og bagsider. Dimensioneringen og udformning er ikke tydeligt anlagt, som de fleste helende hospitalshaver. De er opstået imellem bygningerne, da hospitalet er blevet ombygget.
Området er kendt for sin grønne, havelignende karakter. Hele hospitalsområdet er omkranset af en mur af beplantning og hovedakserne fremstår som klassiske alléer med store træer. I tilknytning til bygningerne findes små grønne lommer.
REFLEKSION
I dette afgangsprojekt har jeg undersøgt, hvordan en bygningstransformation med tilføjelse af ny bygningsmasse, kan indskrive sig i den eksisterende struktur på Frederiksberg Hospital. Jeg har erfaret at fortætning i dette tilfælde, skaber kvaliteter i rummene omkring bygningerne.
De udpegede kvaliteter i bygningen og i dens nærkontekst har drevet projektets udformning. Det har været vigtigt for projektet, at der blev etableret et hierarki, hvor nogle bygningsmasser underordner sig andre. Transformationstilgangen er karakteriseret af læsningen af stedet. Ved at have fokus på iscenesættelse af de to gårdrum og sekvensen af tre bygninger, fik transformationen af vaskeriet mulighed for at drage paralleller til en større helhed. Vaskeriet er blevet transformeret med ét rum som hjerte, i form af atriet. Dette rum kan koble en masse andre funktioner på sig, og derigennem binde områdets nye programmer sammen.
Det har også generet projektet, at arbejde i spændingsfeltet mellem et indadvendt program i bofællesskabet og integrationen af et mere offentligt program i dagcenteret. Gradueringer af disse offentlige og private rum, har været udgangspunkter for projektets transformationsstrategi.
Igennem projektet har jeg erfaret, at en bygningstransformation kan udvikle sig på to niveauer. En betragtning af den enkelte bygning eller lokale miljø, kan pege tilbage på udviklingen i den store skala. Jeg finder det spændende, at nærkonteksten kan tale ind i en måde at anskue hospitalsområdet på. At de tiltag, der gøres lokalt omkring vaskeribygningen, kan udfolde sig til andre steder på hospitalsgrunden, hvor andre parametre, såsom program, skala, fortætningsgrad etc. gør sig gældende.
