GRADUATION SUMMER 2020
Marte Sofie Rubæk Slotsgaard
GRADUATION PROJECT:
Boligens Ornamentering
En undersøgelse af materialer og detaljer over tid
PROGRAMME:
Studio 2C: Building Culture and Tectonics
+45 61706190
sofie.slotsgaard@hotmail.com
en videreførelse af håndværkstraditioner
De sidste mange år har en skarp modernistisk formgivning været idealet og
en industrialiseret byggeskik opførelsesmetoden. Menneskets spor er udskiftet
med maskinens. Stedsnære materialer er udskiftet med fantasiens grænser.
Den vandafledende, ornamenterede formgivning er skyllet væk til fordel for stramme
linjer og frie former. Modernismens idealer har skabt smukke, detaljerede bygninger og
byggebranchens industrialisering har muliggjort enestående opførelser – alligevel savner
jeg i meget nutidig arkitektur en forbindelse til det sted, hvor bygningen er opført.
En forbindelse til den byggekultur hvori bygningen indskriver sig og en sammenhæng
med den kontekst bygningen er en del af.
Store dele af vores bygningsmasse er fra en tid rig på stedsspecificitet, ornamentik og
med smukkehåndværksdyder. Byggetraditioner som rummer et stort potentiale for at skabe
sammenhæng i vores byer og en arkitektur, som udviser interesse og omtanke for stedet og
stedets brugere. Med projektet ønsker jeg at lære af disse tidligere byggeskikke og undersøge
hvordan ornamentik kan få et nyt liv i dette århundrede.
Projektet omhandler udformningen af fjorten byhuse, som placerer sig i overgangen mellem en
historicistisk præget bydel og en ny bydel i Fredericia centrum.
En stedsfortælling
De tidlige byggeskikke byggedes af lokale materialer og forholdte sig på den vis direkte til det sted,
de var opført.Områdets tilstedeværende materialer afspejledes i arkitekturen og man kan tale
om en egnsbyggeskik, hvor landets overordnede byggeskikke blev tilpasset lokalområdets
omstændigheder. Bygningerne var en konkret oversættelse af deres kontekst, en stedsfortælling
jeg synes er meget tiltalende.
Jeg har undersøgt de danske materialeforekomster og deres tilgængelighed i dag og tilbage i tiden.
Lægges disse materialekort sammen med de tidligere gennemgået byggeskikke, ses hvordan
enkelte byggeskikke forankrer sig geografisk. .
I dag er vores samfund industrialiserede og globaliserede, og omstændighederne nogle andre,
end dem omgivelserne gav os tidligere. De danske materialeforekomster indvindes færre steder
og i større produktioner, som er specialiserede og effektiviserede. Udbuddet af byggematerialer er
vokset markant og deres bestanddele og oprindelse kan være svære at danne sig et overblik over.
En stærk materialestedsfortælling handler i lige så høj grad om de materialer, som er historisk forankret
i konteksten, eller som er tilgængelige, men som ikke længere udvindes. Således skabes
sammenhæng mellem bygning, egnens byggekultur og egnens landskabelige kontekst.
En levende facade
Gennemgående for stilarterne frem til modernismen var, at aldringen af bygningerne berigede dem.
På hver sin vis byggede stilarternes bygningsudformning videre på de samme byggeprincipper
om at beskytte bygningen.
Sokkelen hævede konstruktionen og facaden fra terrænet. Det skrånende tag og de skrå sålbænke
sikrede at nedbør hurtig løb af. Udhæng og gesims sørgede for, at vandet ikke silede ned
langs facaden. Detaljernes funktioner var væsentlige for bygningens modstandsevne,
men i deres udførelse, skiftende fra stilart til stilart, lå endnu en væsentlig kvalitet,
måden hvorpå facaden tog imod omgivelsernes snavs. Snavset berigede facaden ved at samles
i dens fordybninger og derved forstærke kontrasterne i facadens lys- og skyggeforhold.
”De gamle arkitekter vidste, at deres bygninger ville blive dækket af støv og snavs.
At det ville farve de tilbagelæggende partier mørkere, mens de fremtrukne partier
vaskes hvide af regnen. Så de regnede tidens gang ind: spillet mellem lys og skygge
på facadernes nicher og fremspring nærmest fremkaldes og forstærkes af patina
– eller slet og ret snavs.”
(Pernille Stensgaard (21. februar 2020) Tiden som fremkaldervæske. Weekendavisen, nr 8, kultur)
Præmodernismens tanke om at arbejde med slitagen og aldringen af bygningen har
været en vigtig inspiration, men også et vigtigt bæredygtighedsprincip. At udføre en
bygning rig på ornamentik er omkostningsfuldt, så det er afgørende at bygningens vedligeholdelse
mindskes. Modernisterne tænkte deres plane ader som rene, men når alt snavs ses, bliver det
et evighedsarbejde at holde dem rene. Skal bygningen stå længe, skal den være smuk og robust.
I projektet arbejder jeg med facadens fremspring og tilbagetræk, som beskytter facaden
og skaber en smuk lys- og skyggevirkning. Jeg har et stort fokus på mønstre, som tidligere har
været udbredt i murværket og viser murhåndværket frem.
