Indsatser og aktiviteter relevante for Hærvejsforløbet skal skabe positiv vækst på tværs af skala. I arbejdet mod et løftet Hærvejsforløb, bør der i første instans på et overordnet strategisk niveau, være et særligt fokus på, at investeringer – både offentlige og private – skal komme både lokale bosiddende borgere og besøgende omkring Hærvejsforløbet til gode. Økonomiske midler skal skabe gode rammer for, at private kan udvikle services og ydelser, der understøtter en forhøjnet kvalitet. Når der bliver bevilget økonomiske midler er det vigtigt at have de kulturhistoriske, landskabelige og rekreative lag med i mente, så man samtidig med at lave den intentionelle investering kan ophøjne den overordnede kvalitet langs ruten. Én investering, hvis lavet med de rette ting for øje, kan have et ubeskriveligt potentiale for det enkelte sted, lokalområdet, kommunen, regionen, det samlede forløb i hele Jylland og potentielt helt ud i forståelsen af Danmark som ny førende vandredestination i det samlede Europæiske vandrenetværk. Derfor skal indsatser og aktiviteter prioriteres, med henblik på at målrette en udvikling der kan skabe bedre sammenhængskraft langs Hærvejsforløbet. Nye initiativer bør altid pege mod næste betydelige oplevelse. Derved vil der på sigt opleves en sammenfletning af seværdigheder langs ruten. Dette vil forstærke brugeroplevelsen og der vil opfattes en større sammenhængskraft langs forløbet. Man bør lade udviklingen starte på steder, hvor faciliteter allerede ér etableret. Herefter bør der etableres nye steder som kan sprede sammenhængskraften i ruten og samtidig skabe øget værdi til lokalsamfundet. En sådan fokuseret udvikling vil kunne bidrage økonomisk til eks. den lokal købmand, men samtidig også på sigt danne grobund for en fortsat udvikling af et mere autentisk Hærvejsforløb der er fast forankret i det lokale nære landskab.
Helt generelt, kræves det også at der sættes ind med henblik på at få flere ud i naturen. Flere skal have adgang til naturen og anledningerne til brug af naturen skal øges. Det er vigtigt at have et bredt fokus på de mange forskellige brugergrupper, både lokale borgere og udefrakomne gæster. Fokus på brugerne er med til at skabe et større, bedre og mere langsigtet grundlag for udvikling af faciliteter. En øget brugergruppe kan tiltrække yderligere udbydere af oplevelser og services i tilknytning til Hærvejsforløbet, som kan afføde øget omsætning og nye potentielle arbejdspladser i det lokale erhvervsliv. Et højere antal der bliver introduceret til naturen øger selvsagt også bevidstheden omkring hvordan vi bruger, og færdes i, naturen hos en breddere del af befolkningen. Der bør derfor fokuseres på at øge og højne kvaliteten af det eksisterende Hærvejsforløb. Gennemgående høj kvalitet langs ruten er et essentielt fundamentet hvis man vil skabe sammenhæng i, på tværs og omkring ruten. Sammenhængskraft og gennemgående høj kvalitet vil øge incitatementet til at komme afsted hos nye potentielle brugere og samtidig være en afgørende faktor i fastholdelsen af allerede eksisterende brugere af områderne ved og omkring Hærvejsforløbet. Kvaliteten af oplevelserne langs ruten skal højnes, så besøgende får de bedst mulige forudsætninger for en fuldstændig og sammenhængende oplevelse. Der kan med fordel forud for implementering, defineres en kvalitetsstandard ift. navigation, skiltning og generel information om Hærvejsforløbet, så besøgende kan have fokus på deres oplevelse og ikke lavpraktiske opgaver der fjerner fokus. Ift. at imødekomme besøgende på og omkring Hærvejsforløbet, bør der derfor være et særpræget fokus på iscenesættelsen af de unikke landskabelige oplevelser. Det bør prioriteres højt at den besøgende bliver ledt igennem Hærvejsforløbets lange række af unikke og særlige naturskønne områder, landskaber og kulturmiljøer. Ift. ruteføringen, bør der fokuseres på at ruten bidrager til en hensigtsmæssig synlighed og gradvis iscenesættelse af natur- og kulturoplevelserne i disse områder – med respekt for de respektive områder. Også de mere sårbare områder, som ofte er beskyttede og fredede. Her skal der tages specielt hensyn til landskabet og kulturarven, så man benytter samtidig med at man beskytter de sårbare områder. Denne omlægning af rutes forløb bør laves, med henblik på at få genetableret de tabte vejkorridorer langs Hærvejsforløbet. I 1983 introducerede teolog og forfatter Mads Lidegaard begrebet ‘vejkorridor’ henvisende til Hærvejens uendelige kulturhistoriske og landskabelige spor indenfor Hærvejsforløbet. Ift. genskabelse af historisk autencitet, bør en stedvis omlægning af Hærvejsforløbet med henblik på at komme tættere på, og nogle steder helt ind i, de mange tabte kulturhistoriske spor i landskabet finde sted. Denne omlægning kan afføde, at Hærvejsforløbet i højere grad bliver indskrevet i en mere kulturhistorisk kontekst, som kan fortælle historien om den lange gamle vej som én sammenhængende fortælling.