GRADUATION SUMMER 2020
Studio 1A: Urban Design / Landscape Architecture
+45 22462423
mathiasfrahm@hotmail.com
mathiasfrahm
Mathias Frahm Frederiksen
Samlet afgangsprojekt, Mathias Frahm Frederiksen
En klar målsætning i arbejdet med Hærvejsforløbet bør være, at man oplever naturen, historien, og alt midt imellem, udfolde sig i ét stort samspil der sammen sætter nutiden bare en lille smule i perspektiv.
Indsatser og aktiviteter relevante for Hærvejsforløbet skal skabe positiv vækst på tværs af skala. I arbejdet mod et løftet Hærvejsforløb, bør der i første instans på et overordnet strategisk niveau, være et særligt fokus på, at investeringer – både offentlige og private – skal komme både lokale bosiddende borgere og besøgende omkring Hærvejsforløbet til gode. Økonomiske midler skal skabe gode rammer for, at private kan udvikle services og ydelser, der understøtter en forhøjnet kvalitet. Når der bliver bevilget økonomiske midler er det vigtigt at have de kulturhistoriske, landskabelige og rekreative lag med i mente, så man samtidig med at lave den intentionelle investering kan ophøjne den overordnede kvalitet langs ruten. Én investering, hvis lavet med de rette ting for øje, kan have et ubeskriveligt potentiale for det enkelte sted, lokalområdet, kommunen, regionen, det samlede forløb i hele Jylland og potentielt helt ud i forståelsen af Danmark som ny førende vandredestination i det samlede Europæiske vandrenetværk. Derfor skal indsatser og aktiviteter prioriteres, med henblik på at målrette en udvikling der kan skabe bedre sammenhængskraft langs Hærvejsforløbet. Nye initiativer bør altid pege mod næste betydelige oplevelse. Derved vil der på sigt opleves en sammenfletning af seværdigheder langs ruten. Dette vil forstærke brugeroplevelsen og der vil opfattes en større sammenhængskraft langs forløbet. Man bør lade udviklingen starte på steder, hvor faciliteter allerede ér etableret. Herefter bør der etableres nye steder som kan sprede sammenhængskraften i ruten og samtidig skabe øget værdi til lokalsamfundet. En sådan fokuseret udvikling vil kunne bidrage økonomisk til eks. den lokal købmand, men samtidig også på sigt danne grobund for en fortsat udvikling af et mere autentisk Hærvejsforløb der er fast forankret i det lokale nære landskab.
Helt generelt, kræves det også at der sættes ind med henblik på at få flere ud i naturen. Flere skal have adgang til naturen og anledningerne til brug af naturen skal øges. Det er vigtigt at have et bredt fokus på de mange forskellige brugergrupper, både lokale borgere og udefrakomne gæster. Fokus på brugerne er med til at skabe et større, bedre og mere langsigtet grundlag for udvikling af faciliteter. En øget brugergruppe kan tiltrække yderligere udbydere af oplevelser og services i tilknytning til Hærvejsforløbet, som kan afføde øget omsætning og nye potentielle arbejdspladser i det lokale erhvervsliv. Et højere antal der bliver introduceret til naturen øger selvsagt også bevidstheden omkring hvordan vi bruger, og færdes i, naturen hos en breddere del af befolkningen. Der bør derfor fokuseres på at øge og højne kvaliteten af det eksisterende Hærvejsforløb. Gennemgående høj kvalitet langs ruten er et essentielt fundamentet hvis man vil skabe sammenhæng i, på tværs og omkring ruten. Sammenhængskraft og gennemgående høj kvalitet vil øge incitatementet til at komme afsted hos nye potentielle brugere og samtidig være en afgørende faktor i fastholdelsen af allerede eksisterende brugere af områderne ved og omkring Hærvejsforløbet. Kvaliteten af oplevelserne langs ruten skal højnes, så besøgende får de bedst mulige forudsætninger for en fuldstændig og sammenhængende oplevelse. Der kan med fordel forud for implementering, defineres en kvalitetsstandard ift. navigation, skiltning og generel information om Hærvejsforløbet, så besøgende kan have fokus på deres oplevelse og ikke lavpraktiske opgaver der fjerner fokus. Ift. at imødekomme besøgende på og omkring Hærvejsforløbet, bør der derfor være et særpræget fokus på iscenesættelsen af de unikke landskabelige oplevelser. Det bør prioriteres højt at den besøgende bliver ledt igennem Hærvejsforløbets lange række af unikke og særlige naturskønne områder, landskaber og kulturmiljøer. Ift. ruteføringen, bør der fokuseres på at ruten bidrager til en hensigtsmæssig synlighed og gradvis iscenesættelse af natur- og kulturoplevelserne i disse områder – med respekt for de respektive områder. Også de mere sårbare områder, som ofte er beskyttede og fredede. Her skal der tages specielt hensyn til landskabet og kulturarven, så man benytter samtidig med at man beskytter de sårbare områder. Denne omlægning af rutes forløb bør laves, med henblik på at få genetableret de tabte vejkorridorer langs Hærvejsforløbet. I 1983 introducerede teolog og forfatter Mads Lidegaard begrebet ‘vejkorridor’ henvisende til Hærvejens uendelige kulturhistoriske og landskabelige spor indenfor Hærvejsforløbet. Ift. genskabelse af historisk autencitet, bør en stedvis omlægning af Hærvejsforløbet med henblik på at komme tættere på, og nogle steder helt ind i, de mange tabte kulturhistoriske spor i landskabet finde sted. Denne omlægning kan afføde, at Hærvejsforløbet i højere grad bliver indskrevet i en mere kulturhistorisk kontekst, som kan fortælle historien om den lange gamle vej som én sammenhængende fortælling.
Den seneste istid skabte en tredeling af det jyske landskab.
Vestjylland opleves overvejende fladt. Øst- og midtjylland opleves som små-bakket bundmorænelandskab, med stedvise stærk kuperede tunneldale og dybe dødishuller. Nordjylland opleves overvejende fladt, men nogle steder fremkommer bakkede landskaber skabt af kysterosion og flyvesand.
Når man op igennem tiden rejste gennem Jylland, handlede det om at krydse så få vandløb som muligt. Hærvejen på højderyggen er derfor blevet kaldt “De tørre fødders vej”, da man her krydser så få vandløb op igennem Jyllands lybyrintiske vandløbsnetværk som muligt.
Højderyggen, som danner vandskellet, var senere pilgrimsvejen, handelsvejen og senere linjeføring for studedriften. I dag er Hærvejsforløbet, følgende den jyske højderyg, officiel vandrerute, hvor alle har mulighed for at færdes gennem unikke og særprægede naturscenerier langs den jyske højderyg.
Den jyske infrastruktur er opbygget med en rygrad i nord-sydgående retning i form af E45, der slynger sig og hægter sig fast på de vækstende østjyske byer. Her er effektiviteten høj. Strategisk udvalgte steder afgræner E45 og spytter de hastigt rejsende videre. Videre ind i landet. Disse veje danner et netværk der effektiviserer Danmark. De forbinder de største og mest vækstende byer og kommuner – og de får hjulene til at køre rundt. Ind i mellem dette fletværk af hurtiggående effektivitet ligger vores landskab og trækker vejret. Håber vi passer på den. Håber den går fri af motorvejens insisterende påtrængendehed, de lavtgående flys eksplosive røg og råb og de buldrende togs skærende hyl igennem dens hjem. Den ligger imellem a og b når vi skynder os, og rækker konstant ud efter os i mens vi er på farten.
Hærvejsforløbet – specielt fra grænsen og til Viborg, følger i høj grad fredningerne og lader sig ikke styre af de samme interesser der ligger til grund for placeringen af vejnetværket. Her er det i historien, kulturen og ikke mindst landskabet, hvor ruten har sin rodfæstning.
Ordet “Hærvej” er formentlig hentet det tyske ord ‘Heerweg’, som på gammeldansk er “hærstræte”, som nutidigt oversættes til ‘hovedfærdselsåre’. Ordet understreger trafikkens betydning og de vejfarendes færdselsret, i højere grad end den egentlige militære hentydning.
Hovedvejen ned igennem Jylland, kan historisk set, ikke kun have været ét spor, men derimod et variende og omskifteligt flerstrenget vejforløb. Begrebet “vejkorridor”, henviser til den konstante historiske fluktuering af den oprindelige rute.
Hærvejens komponenter er mangfoldige, og udfolder sig uendeligt op igennem Jyllands foranderlige landskab. Man kan langs ruten opleve alt fra historiske monumenter til ådale – og alt midt imellem. Hærvejsherbergerne binder dette sammen. Det er ikke muligt at forhåndsreservere en plads, og specielt i de varme måneder er dette problematisk pga. fyldte herberger. Nye interessebyer udpeges derfor. Byer med en fysisk relation til hærvejsforløbet, et velfungerede lokalmiljø og eksisterende servicefaciliteter i form af overnatnings- og indkøbsmuligheder. Slutteligt er det vigtigt at byen, i umiddelbar nærhed, har særlige natur- eller kulturhistoriske steder af høj kvalitet. ‘Hærvejsperlerne’ er udvalgte rutesløjfer der løber i landskaber med særlig høj oplevelsesværdi. Disse sløjfer kan tilbyde en dybere formidling og standard, da de har en kortere rute, og fordelagtigt ender og slutter samme sted. Her kan man gå efter at skabe små koncentrerede vandre-epicentre langs hærvejsforløbet.
Hærvejen har potentialet til, som en den strukturelle rygrad den altid har været, at binde Jylland sammen. Hærvejen går tværs gennem danmarkshistorien og det jyske landskab. Genem nogle af landets smukkeste landskaber og ældste kulturhistoriske oplevelser. Hærvejen fungerer som alternativ infrastruktur – alt fra kommercielle aktiviteter og byer til de unikke og fantastiske landskabelige oplevelser – altsammen på tværs af det forskelligeartede jyske landskab.
Rutens evne til at besidde alt fra variende hverdagslandskaber og historiske kulturlandskaber til det helt store samlede dannelseslandskab har bred mulighed for at tiltrække alt lige fra langdistancevandrere der søger den langsomme fordybende naturoplevelse til dem der vil på den korte hurtige dagstur i nærområdet. Hærvejen rummer både potentiale for lokal forankret udvikling, men også et fremtidigt potentiale som en samlet et unikt historisk kultur- og naturlandskab af internationalt format.
Hærvejen er et tungtvejende stykke kulturarv som rummer en storhed og uanede mængde af nuanceret kompleksitet. Hærvejen kan bidrage med oplevelsen af at færdes i sameksitensen af kulturmiljøer og kulturhistorie indhyllet i store natur- og landskabsoplevelser.
En vandring på tre dage. Fra Engesvang ved Bølling Sø til Gudenåens kilder, hvor vandet løber mod øst. Først blev Funder Ådal krydset, med den nye monstrøse Funder Ådalsbro svævende højt over hovedet. Sikkert bærende motorvejen over Funder Ådal. Overnatning på ‘Den Skæve Bane’ hvor det gamle Jernetracé løber imellems skovens kuperede terræn. Den næste dag foregik nede i de varme indlandsklitter omkring Vrads Sande. Væk fra vind og støj. Dagen sluttede ved den store Snabe Igelsø lige øst for Vrads. Hulsporene i de stejle bakker berettede om menneskers gang igennem tiden. Sidste dag gik igennem plantagerne, rundt om Nørre Snede og stille ind i det kultiverede landskab der formede sig ned mod kilderne. Kilderne kunne ikke ses, men man kunne på lang afstand se og fornemme hvordan Rørbæk Sø borede sig ned i landskabet og inviterede til at søge ned mod vandet.
Der blev på ruten udpeget ni forskelligartede landskabsrum, som hver især er karakteristiske for lige netop deres del af ruten.
Funder ådal ligger mellem Silkeborg og Engesvang med Funder Ådalsbro som krydsende element. Bølling Sø er Natura2000-område og ådalen er flora/fauna passage og fredet landskab. Funder Å forbinder sig til Gudenåens system. Ådalen er ligger lige midt på den jyske højderyg, med en blanding af velfungerende nære lokalmiljøer, fredede områder og en betydelig infrastruktur.
Projektet er mundet ud i en ruteomlægning af den sekvens af Hærvejen der går igennem Funder Ådal med start/slut-punkter ved Bølling Sø og ‘Den Skæve Bane’. Fokus er omdirigeringen af den nuværende ruteføring, som man kommer i tættere kontakt med Bølling Sø og Funder Å.
Rutenomlægningens fokus har været, at komme tættere på vandet og historierne i området. Omkring Bølling Sø, kommer man via. den nye rute, bl.a. forbi museet nord for Bølling Sø, den lokalt etablerede stenrøse der markerer at man befinder sig midt i vandskellet på den jyske højderyg og Tollundmanden og Ellingpigens findested. Herefter bevæger man sig i bunden af Funder Ådal, langs med Funder Å. I bunden af ådalen hvor de stejle skråninger rejser sig og der er højt til himlen.
Sofie Kyrkjebo Hvide