GRADUATION SUMMER 2020
En værdibaseret udvikling af Herning Højskole
– Fra højskole til kulturelt bofællesskab
Studio 1B: Cultural Heritage
+45 27282413
nananoerbyalroe@gmail.com
Nana Nørby Alrø
Pocketfolio_
Portfolio
Dette afgangsprojekt omhandler den problematik der ligger i at et ikon og modernistisk hovedværk fra velfærdsstatens – og efterkrigstidens arkitektur som Herning Højskole repræsenterer, i dag ikke benyttes.
At højskolen i dag står tom, er på mange måder en uheldig situation både set i forhold til fredningen af den og i forhold til det potentiale, som bygningsanlægget rummer i form af af den forholdvis store kvadratmetermasse. I arbejdet frem mod at finde en ny og bæredygtig funktion for stedet, har det været afgørende, at der blev lagt stor vægt på en forudgående grundig registrering og dokumentation af det samlede anlæg og dets nære kontekst.
Med afsæt i en videnskabelig og værdibaseret tilgang, har det været muligt at genfinde stedets iboende kvaliteter, hvilke efterfølgende er blevet bevaret gennem hele restaurerings- og transformationsprocessen. Dette for at sikre stedets autencitet og fællesskabende ånd i fremtiden som kulturelt bofællesskab.
Relationen mellem det vertikale og horisontale formsprog står i dag tilbage som fysisk vidne på hvordan man måtte have have oplevet og gjort brug af dette sted som højskoleelev: På stueplan – i den lave bygningsmasse – mødtes man og var aktiv og social. Her kunne man deltage i spændende undervisningsforløb og arrangementer.
I højhuset havde man hver sit cellelignende elevværelse, hvor man kunne trække sig tilbage og nyde udsigten ud over det midtjyske landskab med marker og gårde så langt øjet rakte. Ønskede man derimod fortsat samværet og sociale tiltag, var det muligt at samles i et af højhusets dobbelthøje fællesrum som to etager delte mellem sig – i alt 14 elever. I disse fællesrum kunne man hygge sig med sine etagefæller, som man også delte toilet og bad med. Man kunne her være en del af et mindre fællesskab i kontrast til mulighederne i højskoleanlæggets stueplan.
Denne arkitektonisk mulige veksling mellem det store fælles-, semiprivate-, og private rum, ser jeg som en af de vigtigste bevaringsværdier i en fremtidig brug af bygningen. En værdi som oprindeligt var betydningsfuld for bygningens funktion som højskole, men som jeg stadig finder værdifuld og yderste relevant i vores tids behov for at “checké” ind og ud af fællesskaber og sociale relationer.
Med dette som afsæt foreslår jeg gennem dette afgangsprojekt at man gør brug af Herning Højskoles fredede og identitetsfyldte bygninger, og her skaber et moderne og socialt bæredygtigt bofællesskab, med særligt fokus på sociale relationer, kunst, kultur og dannelse. Et sted hvor værdier som disse forener og skaber livskvalitet for den enkelte i fællesskabet.
Visionen er at forebygge ensomhed ved at inddrage unge som ældre i et kulturelt fællesskab, hvor man støtter hinanden i hverdagen, samles om sociale aktiviteter som fællesspisning i spisesalen, yoga i teatersalen, musikkoncert i foredragssalen eller workshops i et af bygningens mange værksteder.
Med tanke på stedet som et naturligt bindeled mellem land og by, forestiller jeg mig, at dette nye bofællesskab også vil give plads og åbne op for lokalbefolkningen. Det kan være i form af offentlig arrangerede kurser, arrangementer eller events som folk udefra har lov at melde sig til.Ved at udfylde rammerne om Hernings tidligere højskole med beboere og kulturelle tiltag hvor alle er velkomne, er min forhåbning at de værdier som jeg finder vigtige for stedet, vil leve videre og bidrage til en ny og spænde kulturhistorie for stedet fremover.
Andrea Sara Mariel Rados 
