GRADUATION SUMMER 2020
Nanna Solborg Bonde
GRADUATION PROJECT:
Et hjem uden for hjemmet – Et bosted til psykisk sårbare unge og unge voksne
PROGRAMME:
Studio 2C: Building Culture and Tectonics
CONTACT:
+45 6065 3795
Nannasolborg@live.dk
PROJECT DESCRIPTION
Dette afgangsprojekt har til formål at skabe et bosted til psykisk sårbare unge og unge voksne, som fordrer trivsel ved at indregne fysiske sansningers ubevidste påvirkning på den mentale tilstand og adfærd. Holdningen bag projektet bygger på, at vi mentalt ikke lever i et tomrum og derfor kan umiddelbare irrelevante faktorer i omgivelserne få indflydelse på vores følelser og handlinger.
Den arkitekturpsykologiske vinkel er brugt som et instrument til forståelse af sammenspillet mellem arkitekturen og menneskets sind og fysiske adfærd.
Der findes ikke over- og undermennesker. En indstilling som der ikke er udtalt enighed om i det danske samfund, da det at have en psykisk sygdom lider under stigmatisering og personer med psykiske problemer ofte er anset som værende sygdommen og deraf behandlet som andenrangsborgere.
Arkitekturen kan have en positiv stemme i den samfundsrelevante debat om, hvordan den stereotype og negative fremstilling af personer med psykisk sygdom, kan forandres, således forudsætningen, vilkårene og dermed livslysten for den enkelte kan forbedres.
Links
Jeg har haft en arkitektur-psykologisk indgangsvinkel til projektet, hvor de 3 tekster, Mærk-sansernes psykologi, Helende arkitektur og Sociale mursten har dannet fundament for et sæt af retningslinjer som sammen med casestudier og site analyse er grundlaget for projektet.
Hvad man umiddelbart tror er irrelevante faktorer i omgivelserne har indflydelse på vores følelser og handlinger. Det gælder også handlinger, vi tror, stammer fra rent logiske tankeprocesser. Vores handlinger er underlagt dybtliggende påvirkninger, således får ubemærkede registreringer af temperaturer, lys og mørke og overfladers taktilitet har indflydelse på vores liv.
Bostedet
Hver afdeling ligger som sit eget hus, det skaber identitet for beboerne og følelsen af at høre til.
Fællesbygningerne ligger fordelt rundt om afdelingerne. På den måde tvinger man beboerne ud i naturen, men vigtigst er opdelingen i forskellige bygninger, er med til at hjemliggøre afdelingerne, da alle ting ikke er samlet som en traditionel institution.
Bostedet bindes sammen via et sti- og vejforløb, hvor bygningerne hver især er gennemgangs-venlige, som sikre flere mulige ruter gennem bostedet, som er med til at holde konfliktniveauet nede. Stiforløbet opdeler også bostedet i forskellige zoner, som er med til at privatgøre afdelinger, da andre beboere holdes på afstand af facaderne.
Hovedbygningen
I hovedbygningen ligger også terapi-afdelingen, samt et storkøkken. Det er også her hvor frokoststuen til fællesspisningen midt på dagen er. Ved at samle de funktioner inviteres ansatte og beboerne til uformelle møder i bygningen.
Arkitekturen i frokoststuen har været vigtig, da beboerne samles og hver især er asociale og har forskellige udfordringer. Den åbne facade mod både nord og syd giver beboeren et overblik over situationen indenfor inde de indtræder i bygningen, som er en tryghedsfaktor for alle beboerne. En gang-zone giver beboeren valget om hvornår de indtræder i fælleszonen. Ved at dele rummet med en søjlerække bliver der en synlig overgang mellem aktiv deltagende og passiv deltagende uden at lave en barriere, som virker grænseoverskridende at bryde. Gangområdet bliver en trykkere vej ind i fællesskabet. Det at have et valg og have mulighed for at retræte fremmer lysten til socialisering.
Afdelingerne
Hver afdeling ligger som sit eget hus, det skaber identitet for beboerne og følelsen af at høre til.
Fællesbygningerne ligger fordelt rundt om afdelingerne. På den måde tvinger man beboerne ud i naturen, men vigtigst er opdelingen i forskellige bygninger, er med til at hjemliggøre afdelingerne, da alle ting ikke er samlet som en traditionel institution.
Bostedet bindes sammen via et sti- og vejforløb, hvor bygningerne hver især er gennemgangs-venlige, som sikre flere mulige ruter gennem bostedet, som er med til at holde konfliktniveauet nede. Stiforløbet opdeler også bostedet i forskellige zoner, som er med til at privatgøre afdelinger, da andre beboere holdes på afstand af facaderne.
Gymnastiksalen
Det er vigtigt for bostedet at have gymnastiksalen, da det er et aktivitetsskabende rum. I socialt arbejde spiller aktivering generelt en vigtig rolle. Aktiviteter er i de fleste tilfælde både kompetenceudviklende og socialt udviklende. Rummer de samtidigt et element at bevægelse, som her, så har det også en positiv effekt på helingsprocesser og den mentale velbefindende. Derudover er gymnastiksalen og fitness inklusionsskabende. Og da beboerne har det svært socialt er det vigtigt understøtte og måske endda forstærke beboernes ofte sårbare relationer gennem fælles aktiviteter.
