GRADUATION WINTER 2019
Rebecca Elmose Warnich
GRADUATION PROJECT:
Et Vietnam i Berlin
PROGRAMME:
Studio: 2C
CONTACT:
+45 2612 8988
rebecca@warnich.dk
Afsæt
I Berlins udkant, blandt postindustri og plattenbau-boligblokke findes det vietnamesiske handelsområde; Dong Xuan Center, hvor seks markedshaller ligger tilbagetrukket fra gaden bag ruinen fra et DDR kulturhus og et stort parkeringslandskab. Sanse-eksplosionen, man oplever indeni hallerne, står i skærende kontrast til de grå omgivelser, hvor alle sider har karakter af bagsider.
Afgangsprojektet er et bud på en ny forside til stedet, som sammenbinder gade og markedshaller og som kulturelt sammenbinder det tyske med det vietnamesiske. Kulturhuset, som i dets forfald refererer tilbage i tid, transformeres og indgår som kulturelt bindeled i den fremtidige vision for stedet. Parkeringslandskabet opfattes som et mulighedsfelt, hvor et mangfoldigt program kan udspille sig i en daglig, ugentlig og årlig cyklus.
Foranderligheden er et centralt tema både for konstruktion og materiale samt for programmet, jeg tilfører stedet. Med en opfattelse af sted, som dynamisk proces, får arkitekturen lov til at have grader af midlertidighed og tilpasselighed. Bambus, med den midlertidighed, som er dets præmis, indgår som det primære konstruktive materiale. Bambusarkitekturen, som repræsentant for vietnamesisk byggetradition, udfordres på udtryk og evne, når den her indgår i en ny arkitektonisk, kulturel og klimatisk kontekst.
Stedsanalyse
Vi lever i en kompleks verden, hvori det fortsat bliver sværere at definere hvad der er lokalt. Vores byer er fyldt med mennesker, som kommer andre steder fra. Mennesker, som kommer til med hver deres kultur. Berlin er en by, hvor netop multikultur og mangfoldighed er definerende for byens identitet. Her bor 20.000 mennesker af vietnamesisk afstamning. Er de vietnamesere eller tyskere eller ligger deres identitetsfølelse et sted midt i mellem? I bydelen Lichtenberg kommer knap 12% af beboerne oprindeligt fra Vietnam, derfor ligger Dong Xuan Center, Berlins største asiatiske marked, her.
Lichtenberg har været hjemsted for en stor del af Berlins fabriksindustri. En industri som i dag er nedlagt og som efterlader bydelen i et postindustrielt limbo, hvor fremtiden stadig er uvis.
Den knap 2,6 km lange gade, Herzbergstraße, har biltrafik i begge retninger samt spor, som fører linje M8 mod Berlin Mitte. Gaden har fungeret som en vigtig forbindelse mellem industri og by. Blandt mange andre fabrikker lå der i Herzbergstraße en grafit-fabrik, der producerede grafit til hele det daværende Østtyskland.
I dag har gaden karakter af at være i opløsning, da nedrevne industribygninger har efterladt store tomrum i gadeforløbet. Gaden kan siges at være i udvikling, da tomrummene nu udnyttes af nye brugere. Efterladte industribygninger indtages og bruges nu af kulturinstitutioner, erhverv og handel. Det er også tilfældet for den forladte grafitfabriks grund, hvorpå Dong Xuan Center ligger idag.
Program
Dong Xuan Center benyttes af vidt forskellige grupper af mennesker. For at skabe overblik har jeg defineret fem brugergrupper:
Originalen. Opleveren. Den nye lokale. Leverandøren. Personalet.
De af stedets faciliteter, der er målrettet kunderne, er i dag primært henvendt til »originalen«. I begyndelsen var »originalen« den eneste besøgende kundegruppe, og selv om nye grupper er kommet til, har stedets karakter ikke ændret sig væsentligt.
Derfor er arkitekturen, som jeg tilfører, primært henvendt til de nye kundegrupper: opleveren og den nye lokale.
Min opfattelse er, at stedets karakter træder tydeligst frem, hvis de forskellige brugere har mulighed for at interagere. Sameksistens er derfor et vigtigt mål, og det er min hensigt, at faciliteterne skal »krydse hinanden« på en sådan måde, at de forskellige brugergrupper kan mødes på tværs.
Den nuværende infrastruktur på sitet er i høj grad anlagt ud fra bilistens (originalens) præmisser. Der er fokus på parkeringspladser og tilkørselsforhold. Det har for de nye brugergrupper en væsentlig negativ indflydelse på ankomstoplevelsen. For opleveren og den nye lokale er netop ankomsten et vigtigt element, der kan agere bindeled mellem markedshallernes tilbud og gadens liv.
Den nye struktur, som jeg ligger ned over stedet, skal derfor etablere sammenhæng ved at placere nytilføjede faciliteter strategisk velovervejet på ankomstområdet.
Jeg tilstræber at skabe en flydende overgang mellem faciliteterne. Dog vil der være faciliteter og steder på sitet, som primært henvender sig til en eller flere brugergrupper. For eksempel er det vigtigt at bibeholde tilstrækkeligt med parkeringspladser for til stadighed at kunne facilitere »originalen«.
Strategi – Pladsen
Parkeringspladsen, som i dag udgør ankomstområdet, transformeres til:
Parkeringsplads + Markedsplads + Eventplads
Kulturhuset
Kulturhuset blev bygget i 1950 og var tiltænkt arbejderne i datidens fabriksindustri. Bygningen har socialklassicistiske træk og indskriver sig i historien om de omkring 2.000 kulturhuse, der blev opført rundt om i det gamle Østtyskland. I dag er mange af dem revet ned eller henstår som ruiner.
Kulturhuset på sitet er delvist nedrevet: midterbygningen, som fungerede som multifunktionssal, er revet ned, mens sidefløjene står tilbage. De er hærgede, men har potentiale for restaurering.
Den nye sal er på 960 m2 og skal ses som et multifunktionelt rum. Salen vil blive brugt til kulturarrangementer af forskellig art. Arrangementerne i salen vil blive administreret af Dong Xuan Center, men salen vil kunne lejes ud til eksterne arrangører.
Konstruktionen
