Navitas – Transformation af en bastion
Navitas ligger som en af Aarhus’ mest prominent placerede bygninger. Bygningen flankerer den centrale akse fra Domkirken mod havnepladsen, og går i dialog med DOKK1 på modsatte side således at de to bastioner afgrænser havnerummet imellem.
Ifølge den oprindelige plan for havnearealerne, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, skulle området bebygges med offentligt tilgængelige funktioner, som styrker samspillet mellem byen og havnen.
Hvor dette på fin vis er lykkedes for DOKK1, er det desværre ikke tilfældet for Navitas, som på flere parametre fejler, når det kommer til mødet med byen – Navitas ender ironisk nok med at fremstå som en bastion, dog i ordets bogstavelige betydning, frem for i den positivt ladede betydning, som oprindeligt var tiltænkt i helhedsplanen.
Projektet tager afsæt i en undren over, hvordan en af Århus mest vitale og centrale beliggenheder er endt med at huse en bygning, som i sit udtryk og i sin programmering fremstår lukket og introvert.
Projektet skriver sig ind i en aktuel debat om, hvordan vi bør forholde os til Navitas – skal bygnigen rives ned, eller kan den, ved transformation, finde sin berettigelse?
Selvom Navitas er et nyt byggeri, mener jeg
ikke at bygningen fungerer optimalt hverken programmatisk eller formmæssigt. Jeg er dog af den overbevisning, at der – ved hjælp af en radikal transformation – må kunne findes en mellemvej mellem nedrivning og status quo.
Visionen for projektet er at undersøge og udvikle det uforløste potentiale, som Navitas indeholder.
Gennem en fysisk samt en programmatisk transformation er målet at omdanne Navitas til en inkluderende og åben bygning, der giver noget tilbage til byen og dermed igen bliver berettiget sin placering.
Naturhistorisk Museum
Navitas placerer sig i krydsfeltet mellem en læringsakse og en kulturakse, som løber gennem Aarhus. Denne registrering har blandt andet dannet grundlag for ideen om at flytte Naturhistorisk museum ind i Navitas.
Programmet vil danne et fint samspil med havnepladsen som forbinder til DOKK1, og museet vil samtidig kunne tilføje et nyt kulturelt og brugerinddragende element til området, som adskiller sig fra de funktioner, der allerede findes på DOKK1.
Samtidig vil samspillet mellem by og havn forstærkes, da museet vil invitere ind frem for – som tilfældet er nu – skubbe sine besøgende fra sig. Et museum er netop et program, som åbner sig og gerne vil vise frem, og dermed vil det naturligt kunne give noget tilbage til byen.
I tillæg er det allerede ambitionen hos ledelsen for Naturhistorisk Museum at flytte museet ud på Aarhus Ø, da man ønsker en mere ikonisk og central placering, og jeg mener, at det vil være oplagt at lade Navitas danne ramme herfor.
Proces + metode
Modelskitseringen har haft tre overordnede fokuspunkter; bearbejdningen af spidserne,
den offentlige passage og hermed koplingen til det offentlige rum samt indskrivningen af grønne områder i/omkring bygningen.
Den fysiske bearbejdning af bygningen har spændt over studier af radikal transformation, hvor målet har været at løsrive sig totalt fra den oprindelige form og skabe en bygning med lav grad af genkendelighed til en transformation, hvor sporene fra den eksisterende bygning står tydeligt tilbage men i en forbedret udgave.
I nogle faser har fokus været at skære fra eller lægge til for derved at rette op på spidserne og skabe nogle rum både indvendigt og udvendigt, som hhv. optimerer kvadratmeterne og møder byrummet på en mere hensigtsmæssig måde.
Andre faser har omhandlet introduceringen af en udefrakommende form – cirklen- som i sit formsprog adskiller sig og står i kontrast til det spidse og kantede.
Et yderligere fokus har været bevaring af dele af bygningen, som noget der står tilbage og vidner om det oprindelige.
Fælles for alle studier har været integreringen af det offentlige. Målet har været at åbne bygningen ud mod byen både programmatisk men også formmæssigt, hvilket er blevet undersøgt gennem forskellige fysiske indgreb.
I kopling til det offentlige program har det grønne indskrevet sig som noget, der netop kan være med til at tiltrække folk. De grønne arealer vil ligeledes bidrage til at give havnefronten noget af det udendørsareal tilbage, som man i sin tid tog, da man byggede Navitas.
Museet + parken
De primære fysiske ændringer i bygningen ses i bearbejdningen af spidserne, hvor der for hver etage skæres et skår af volumenen. Dette resulterer i en trappessering og hermed en markant nedskallering af spidserne, som nu fremstår inviterende frem for at skubbe besøgende fra sig.
Det har været vigtigt for mig, at der i det nye forslag stadig er spor af Navitas, som vi kender bygningen i dag.
Stjerneformen er bevaret, hvormed genkendeligheden samt narrativet fra den oprindelige bygning forbliver synlig.
Projektet foreslår et todelt program – et internet for betalende museumsbesøgende samt et eksternt parkforløb for offentligheden.
Trappesseringen ved bygningens spidser omdannes til offentligt tilgængelige terrasser, som forbindes via en offentlig passage, som lægger sig på ydersiden af bygningen.
Det udvendige areal skal ses som en offentlig vertikal park, der kopler sig på byen og som byder på varierede oplevelser gennem forløbet afhængig af orienteringen.
Med parken tilføjer bygningen et grønt element til havneområdet. Besøgende får mulighed for at gå en tur i parken og dermed anvende bygningen, selvom man ikke er betalende museumsgæst.
Internt i bygningen findes museet, der bidrager som et kulturelt, inviterende og brugerinddragende element i området.
Kravene, til de forskellige rum i bygningen påvirker udtrykket i facaden, da der er forskel på eksempeltvis graden af lysindfald, lofthøjder, tilgængelighed osv.
Dele af museet vil være tilgængeligt for offentligheden, hvorved der gives en forsmag på museets øvrige faciliteter.